Champagne Sabel

Champagnesabel – Sådan bruger du den

Der er noget særligt over at kunne bruge en champagnesabel. Men hvordan gør man det? At sable en champagne er lidt af en kunst i sig, og det skal gøres rigtigt for at lykkes. Men med nogle få tips, bliver det let som en leg og uden risiko for at skære sig eller det, der er værre.

Af Martin Melcher
Foto: Martin Melcher
9. juni 2020

Hvordan får man succes med at bruge en champagnesabel?

At bruge en champagnesabel kræver teknik, og har du først forstået, hvordan du gør det, er det muligt at åbne en flaske champagne med champagnesabel på både let og elegant vis.

Vær omhyggelig med valget af flaske


For at kunne sable en champagne, skal du være opmærksom på både temperaturen og trykket i flasken. Af den grund er det derfor heller ikke alle champagner, der egner sig til sabling.

Champagnen og flasken skal være rigtigt tempereret. Det forholder sig nemlig sådan, at jo koldere flasken er, jo nemmere er den at sable. Læg derfor gerne flasken på køl i minimum to timer, inden du sabler den.

Men trykket skal også være helt rigtigt, for at du får den rette effekt ved at sable flasken. Det gode og rette tryk får du fra en Cava eller Champagne, der er lavet efter Champenoise-metoden. Denne metode skaber nemlig det størst mulige tryk.

 

Fjern folie

Hvis du skal lykkes med sablingen, skal du fjerne det folie, der er på flasken samt fjerne topsikringen. Begge dele modarbejder champagnesablen og giver ikke et rent snit. For at sikre dig, at du ikke taber flasken, kan du med fordel lægge et stykke stof eller viskestykke rundt om flasken.

 

Stryg langs sømmet

På en champagneflaske løber der et søm fra bunden til toppen. Når du har fundet sømmet, skal du tage champagnesablen og stryge langs den for at lykkes med at poppe champagnen. Husk dog at pege den væk fra andre, da proppen godt kan flyve helt op til 15 meter væk. Du ved, at du har gjort det korrekt, hvis den øvre del af flaskens hals ryger af.

Selvom det er sjovt med en champagnesabel, så er der alligevel noget over, bare at åbne en flaske en tilfældig tirsdag, og nyde den dejlig afkølet. Uanset hvorhenne i verden man er. Tag et kig i vores webshop og køb din næste champagne eller champagnesabel.

Champagnesabel – Sådan bruger du den

Få fingrene i nogle af favoriterne